Sygeplejen - tryghed og sammenhæng for patienterne før, under og efter behandlinger og operationer
Sygeplejerskerne løser en lang række af specialiserede opgaver, der er knyttet til Hospitalet Valdemars undersøgelser og behandlinger.
Både i konsultationen, på sengeafsnittet og på operationsafsnittet arbejder sygeplejerskerne tæt sammen med de øvrige faggrupper, og en væsentlig sygeplejeopgave er at koordinere de forskellige led i en behandling og sikre, at patienten oplever sammenhæng i undersøgelses- og behandlingsforløbet. Vi er fokuseret på at skabe en god kontakt til patienten, uanset om mødet er kort eller langvarigt.
Vores sygeplejersker er specialister i at skabe tryghed for patienten før, under og efter en operation. De forbereder patienter til operationer, assisterer kirurgen undervejs, observerer og plejer patienten efter en operation og forebygger komplikationer. Undervejs er information af patienten altafgørende. Operationssygeplejerskerne arbejder med respekt for den enkelte og inddrager patienten, så han eller hun hurtigst muligt kan vende tilbage til hverdagen.
Sygeplejerskerne
Undervejs i patienternes undersøgelses- og behandlingsforløb på Privathospitalet Valdemar, så er både læger, sygeplejerske og det øvrige sundhedspersonale til for dig.
Er du usikker på din behandling og har du spørgsmål, så skal du altid henvende dig og få klarhed over din behandling. Her er vores sygeplejersker altid parate til at hjælpe dig og ved praktiske spørgsmål vedr. planlægning og hvor du er i dit behandlingsforløb, så er det evt. vores dygtige lægesekretærer, som kender svaret.