Akupunktur er en behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter. Iflg. den traditionelle kinesiske forklaring, der er et par tusinde år gammel, siges akupunkturnålene at genoprette kroppens normale energibalance, qi.
Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme. Dette forsøges ved at normalisere balancen mellem yin og yang.
Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: ”Acus”, der betyder nål eller spids, og ”punktur” der kommer af ”pungere”, der betyder at punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. I Kina bruger de udtrykket ”Zhen”. Metoden er en central del af den traditionelle kinesiske medicin (TKM) og har rødder i daoismen. Iflg. TCM findes der i kroppen 12 energibaner, de såkaldte meridianer. I dag er der flere læger der mener, at de 12 meridianer ikke er energibaner, men derimod de 12 kranienerver (cervikalnerver), der udspringer fra rygmarven og forsyner alle dele af kroppen via det autonome nervesystem.
Historie og myte
I begyndelsen af 1970’erne fandt man nogle manuskripter fra år 168 f. Kr. i Ma-Wang-Tui gravene i Kina. Disse manuskripter beskrev den kinesiske medicinlære samt de behandlingsformer, der blev brugt i det 3.-2. århundrede f. Kr. Akupunktur omtales ikke i disse manuskripter, men blev først beskrevet som en egentlig behandlingsform i Shi-Chi-teksten i året 90 f. Kr. Denne tekst henlægger akupunkturens oprindelse til den legendariske ”gule kejser” Huang Ti fra det 3. årtusinde.
Det var i 1970’erne, at akupunktur for alvor slog igennem i Vesten. Besøg i Kina var på denne tid blevet meget populære for læger og indebar ofte en demonstration af den næsten mirakuløse virkning af akupunktur, f.eks. ved store operationer, hvor patienten udelukkende var bedøvet ved hjælp af akupunktur. Disse besøg blev rosende beskrevet i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter. I Vesten fulgte en hastigt voksende popularitet som følge af disse rapporter, som pressen formidlede videre til offentligheden. Op igennem 1970’erne blev akupunktur en fast bestanddel af det alternative behandlingsudbud, men gradvist vandt akupunktur også indpas i det etablerede behandlersystem.
Former for akupunktur
Traditionel akupunktur, hvor nåle indsættes på bestemte punkter langs kroppens meridianbaner, har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til akupunktøren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller anvende en særlig udgave af akupunktur.
Akupunktur 2000 (navn ændret til AkuNova) blev "opfundet" eller opdaget af danskeren John Boel, som har været kinesisk akupunktør i årtier. Akunova fungerer sensationelt ved hjælp af CNS(central nerve systemet) Det har derfor ingen relation til andre akupunktur former pånær brugen af nåle. Akunova er det eneste akupunktur system som rent faktisk er godkendt af WHO (World Healt Organisation). Der er lavet en meget meget lang liste over sygdomstilfælde, smerter og andet sundhedsrelateret, hvor det helbreder i op mod 95% af tilfælden. WHO har via forsøg ved at involvere ingeniører, forskere, læger og andet relateret personel og lave omfattende forsøg osv. som alle henfører til den høje helbredelsesrate i forbindelse med AcuNova. Det eneste som man ikke kan helbrede med AcuNova er Hiv/aids. Derudover vil man ikke sige, at det kan helbrede kræft da det kun er lykkes i enkelte tilfælde. Læs mere på www.akupunktur2000.dk, www.akupunktur2000.dk/7047-1/
Moxabrænding er en betegnelse for den akupunkturbehandling, hvor der afbrændes små tørrede bynkeblade enten direkte på huden eller fæstnet på nålens øverste ende. Ifølge traditionel kinesisk medicinlære hævdes det, at sygdommen trækkes ud gennem det lille efterladte brandsår.
Knogleakupunktur er en behandling, hvor der føres nåle helt ind til bestemte punkter på knoglehinden, som påvirkes i ca. 10-15 sekunder. Denne metode benyttes, når den almindelige akupunktur ikke længere er tilstrækkelig. Metoden anvendes for eksempel ved kroniske smerter og kredsløbsforstyrrelser.
Øreakupunktur (Auriculoterapi) er en behandling, hvor bestemte punkter på det ydre øre påvirkes. Øret opfattes som et mikrosystem, der afspejler hele kroppen. Til at lokalisere ørets akupunkturpunkter benyttes pulsdiagnose (VAS vakulære autonome signal) som indikerer hvilke punkter, som er modtagelige for behandling.
Posturologi er en metode hvor man undersøger de neurofysiologiske forstyrrelser, som aflæses i kropsholdningen. Værktøjerne i posturologien er ASP ørenåle, nordpolsmagneter, neurostabs og proprioceptive sålindlæg.
Skalpakupunktur er en behandlingsform, hvor der stikkes nåle i hovedbunden, da visse områder af kraniet ses som korresponderende med bestemte afsnit inden for centralnervesystemet. Denne metode anvendes gerne ved behandling af hjerneblødninger og lammelser.
Elektroakupunktur er en behandling, hvor nålen tilføres en svag strøm. Oprindelig roterede akupunktørerne nålen mellem fingrene, og skabte dermed en bedøvende virkning. I dag forsøger akupunktøren at opnå denne virkning ved hjælp af elektrisk stimulation. Metoden anvendes især ved bedøvelser i forbindelse med mindre operationer.
Religiøse elementer i akupunktur
Akupunkturens religiøse udgangspunkt er daoismen og indeholder de religiøse ideer, der findes inden for denne religion.
Akupunktørene i Danmark tillægger ikke behandling nogen religiøs betydning.
Foreninger
I Danmark er der adskillige foreninger, som organiserer akupunktører og læger med akupunkturindsigt.
Akupunktørene er organiseret i Danske Akupunktører (DA) og Praktiserende Akupunktører(PA). Begge disse organisationer er godkendt af sundhedsstyrelsen til at registere akupunktører, og må tildele deres medlemmer (som opfylder betingelserne i loven) titlen Registreret Akupunktør eller Registreret Alternativ Behandler med speciale i akupunktur. Både DA og PA organiserer sundhedspersonale og uddannede akupunktører, blot skal de akupunkturfaglige kvalifikationer naturligvis være i orden.
Læger, tandlæger og dyrlæger kan vælge at organisere sig i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA), denne organisation optager kun læger, tandlæger og dyrlæger. DMSA optager bl.a. medlemmer som har et mindre akupunktur kendskab, men efteruddanner også deres medlemmer til Diplomlæger i akupunktur. Diplomlæger har kendskab til akupunktur på lige vilkår som medlemmerne af DA og PA.
Forskning
Der har været udført videnskabelig forsøg med akupunktur i punktet P6 i forbindelse med kvalme og opkastning efter operation, og en sammenligning af studierne synes at støtte at akupunktur i nogle tilfælde havde en positiv effekt.[1]
I forbindelse med udgivelsen af lægen og journalisten Jerk W. Langers bog Alternativ behandling udtalte han til Ritzaus Bureau:
"Når det fx gælder akupunktur, som praktiseres af mange læger, så er der primært dokumentation for effekten på to områder: På kvalme og opkastninger efter operation samt på smerter efter tandbehandling, mens resten er mere tvivlsomt. For en lang række smertetyper samt også rygeafvænning findes der ikke veldokumenteret effekt af akupunktur" [2]
Ifølge ”The Cochrane Collaboration”, der gengiver og opsummere resultater inden for lægevidenskabelig forskning, har akupunktur følgende dokumentation:
1. smerter ved tennisalbue, hovedpine, smerter ved fødsel, ufrivillig vandladning om natten hos børn, bækken- og rygsmerter under graviditet, akut kvalme efter kemoterapi, knæsmerter ved ledegigt, fostervending og til at mindske medicinforbrug ved fødsel samt TENS (elektroakupunktur) mod neuropsykologiske og adfærdsmæssige aspekter af demens, skulderstivhed efter blodprop i hjernen eller hjerneblødning, smerter i hånden ved ledegigt og knæsmerter ved slidgigt har en ufuldstændig og mangelfuld dokumentation.
2. helvedesild, lændesmerter og vægttab har ingen positiv dokumentation.
3. menstrutionssmerter, kroniske nakke- og lænderygsmerter og kvalme og opkastning efter operation har en positiv dokumentation.
Eksterne henvisninger/kilder
• Ruth Kirkeby, "Akupunkturforskning på dansk sygehuse", Ugeskrift for Læger, 169:1092, 19. marts 2007.
• Danske Akupunktører
• Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
• Dansk Medicinsk selskab for Akupunktur
• Praktiserende Akupunktører
• Ugeskrift for læger - forskning
1. ↑ A. Lee, M.L. Done, "Stimulation of the Wrist Acupuncture Point P6 for Preventing Postoperative Nausea and Vomiting (Cochrane Review)", The Cochrane Library, nummer 3, 2004 Chichester, Storbritannien: John Wiley & Sons, Ltd.
2. ↑ http://www.akupunkturdoktor.dk/presse/nyhed.asp?id=8
da.wikipedia.org/wiki/Akupunktur
